
Om MAKE nordic
MAKE nordic – hvor arkitektur og bæredygtighed mødes. MAKE nordic skaber møbler med kompromisløs kærlighed til arkitekttegnede former og bæredygtigt design. Kollektionen udspringer af et tæt samarbejde mellem arkitekter og snedkere – fra de første blyantstreger til det færdige møbel i hjemmet. Hvert møbel er skabt med fokus på æstetik, kvalitet og holdbarhed, så det kan leve i generationer. Kollektionen er eksklusiv for MAKE nordic og sælges kun gennem deres egne kanaler – online og i egne showrooms. Her kan man opleve materialerne tæt på og få kyndig rådgivning om både indretning, farver og materialevalg. MAKE nordic forener det bedste fra nordisk designtradition med moderne bæredygtighed – uden fordyrende mellemled.
Samarbejdet
Mundfuld Studio står bag den visuelle identitet og det digitale designunivers for MAKE nordic. Gennem et tæt samarbejde har Mundfuld udviklet både den grafiske helhed og det webdesign, der danner fundamentet for brandets e-commerce løsning.
Samarbejdet er løbende og strategisk forankret, hvor Mundfuld Studio fungerer som en fast kreativ partner for MAKE nordic. Sammen arbejder de kontinuerligt på at styrke og videreudvikle brandets visuelle udtryk – på tværs af platforme og touchpoints – med afsæt i den nordiske designarv og MAKE nordics værdier om bæredygtighed og tidløst håndværk.
Resultatet er en helstøbt visuel oplevelse, der understøtter både brandfortællingen og den digitale brugerrejse – og som sikrer, at MAKE nordic fremstår stærkt, genkendeligt og relevant i en konkurrencepræget møbelbranche.